Laksefiskeri generelt 2020 - del 2
Laksefiskeriet generelt 2020 - del 2
Den 01. juni starter årets spændende laksefiskeri i Norge og flere andre steder. Laksefiskeriet er et populært fiskeri blandt mange danske lystfiskere, der i de blot 13 uger det står på, valfarter til laksevandende, med håbet om en sølvblank Laks for enden af linen.
Mange lystfiskere er ligeledes grebet af laksefeberen, så derfor kan du også følge med i laksefiskeriet her på FutureFly-Nordjylland.dk,
og hvem bedre end Michael Koch til at beskrive dette.
Vi forsøger at opdaterer laksefiskeriet i de forskellige elve igennem alle 13 uger og specielt i de uger hvor Michael Koch, er at finde i Gaula med gode fiskekammerater.
Der vil også komme nyt via:
Redaktionen
Laksefiskeriet generelt 2020 - del 1 - KLIK HER
Laksefiskeri generelt - (del 27) - Fredag den 03. juli - Gaula (Molin)
For s.... der står mange store Laks i Molinhølen...
Rasmus 11,7 kg og Koch 10 kg her den sidste time....
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 26) - Torsdag den 02. juli - Gaula (Molin)
Det blev så ligeså vild en eftermiddag, hvor jeg mistede en 3 kilos Laks og senere en monster stor Laks på størrelse med, eller større end den i aftes.
Fluen en lille sort-gul med modhageløs enkeltkrog der blev delvis rettet ud og mistede sit hold lige da Laksen var ved at være mør.
Så slog Gamborg junior til igen med en flot 10 kilos Laks.
Der kommer stadig fine mængder af Laks og mange er store som 10+. Gaula må få en fantastisk fangst i år.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 25) - Torsdag den 02. juli - Gaula (Molin)
GAULA TÆNDER HELT AF!!!
Det bliver endnu en rigtig god dag langs Gaula og på Molin Vald.
Først startede Lykkegaard med at tage en flot Laks på 12 kg i Bypasset på blink. Så tog Gamborg Junior en 3 kgs Laks på flue i Molin Hølen, så derefter mistede Axel en stor fin Laks på blink i Ringhøl, og jeg har lige taget en lille luset grilse på 1.5 kg.
Og dagen er jo knapt startet....
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 24) - Torsdag den 02. juli - Gaula (Molin)
Oh - what a night...
For s.... en aften, set flere store Laks der ikke ville tage hitchen, så måtte give mig og fiske med sink tip.
Første kast og så var der hug på en ussel JCB enkeltkrog bygget til havørred.
25-30 min senere kunne vi nette en sindsyg smuk og spritblank han Laks på 112 cm og 15 kg+, oh what a night....
Michael Koch
Kæmpe tillykke her fra redaktionen med denne usædvanlig flotte Laks
Finn Nielsen
FutureFly-Nordjylland
Laksefiskeri generelt - (del 23) - Onsdag den 01. juli - Gaula (Molin)
Vejret har været vildt idag. Koldt og blæsende fra nord i formiddags og nu skinner solen.
Jeg så to eller måske tre Laks i morges, men kunne ikke få dem til at hugge. Måske fordi vandtemperaturen var faldet i nat.
Lige efter frokost tog Gamborg og Lykkegaard på modsatte og i en skør haglstorm får Gamborg et hug på en Hitchet flue.
Laksen var oppe og markere 6 gange før den endelig tog fluen. Fed fight og flot Laks på 92 cm og 7 kg.
Vi har set lidt Laks, både store og nogle meget små grilse. Der går stadig blankfisk. Her i eftermiddag tog Gamborg senior en grilse på ca 2 kg og med lus.
Gaula fisker generelt helt fantastisk i år, lad os håbe både vand og opgang fortsætter sæsonen ud.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 22) - Onsdag den 01. juli - Gaula (Molin)
Så blev det koldt på fjeldet og sneen smelter langsomt, hvis overhovedet.
Elven er faldet drastisk og temperaturen er nede på 10-11 grader, hvilket passer Laksene fortrinligt.
Det er den 01 Juli, og så skal der passes ekstra godt på hun-Laksene.
Det er tid til Hitch og modhageløse kroge....
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 21) - Onsdag den 01. juli - Gaula (Molin)
Rasmus Lykkegard og hans første laksetur ever.
Rasmus havde en fluestang i hånden for første gang i lørdags og står nu med sin 3 laks på flotte 8 kg.
Fanget på flue i Molinhølen, guidet af Rasmus Gamborg
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 20) - Tirsdag den 30. juni - Gaula (Molin)
Norge er altså udover uforudsigelige Laks et sindsygt land. Først kom der meget sne i maj, så kom varmen i juni med op til 34 grader i flere dage med snesmeltning til følge.
Så blev det endeligt fiskevejr med milde vinde og køligere vand og i morgen den 1 juli lover de så sne på Forolhogna, godt jeg har min BIB med for de næste dage bliver kolde.
Men vi holder ud for tanken om drømme Laksen, og dem har jeg set par stykker af...
Så er vi rigtigt i gang med det vi kommer for - Stor Laks på Hitch
Rasmus har netop landet den første Hitch-Laks på Molin i år. 92 cm og genudsat
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 19) - Tirsdag den 30. juni - Gaula (Molin)
Efter en vild nat med flere mindre Laks landet og endnu flere mistet, deriblant tre på ca 10 kg, lykkedes det endelig at lande denne fine
102 cm spritblanke Laks her til morgen.
Der gik virkeligt mange mange Laks op i nat og vi ser flere fine og meget store Laks her i formiddag.
Axel har lige haft hug og er igang igen. Det bliver en sjov dag.... og senere blev det også til Laks
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 18) - Tirsdag den 30. juni - Gaula (Molin)
Der går mange Laks gennem Gaulfossen, men de stopper desværre ikke her. Vandet er status q og temperaturen 14 grader, så der må snart stoppe et par Laks her hos os.
Det endte med at blive en forrygende dag her, 4-5 mistede Laks, to Laks oppe til en hitchet flue, flere reaktioner og tre Laks på land.
Laks og temperatur er bare alt.....
Se hvor smukt kl 00.44
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 17) - Mandag den 29. juni - Gaula (Molin)
Vi har så fine forhold og har nogle mindre stimer af Laks i alle størrelser her i formiddag, de har dog stadig travlt og suser lige forbi.
Jeg håber temperaturen vil falde yderligere i dag, så de bremser lidt op.
Rasmus Gamborg - 10 kg i formiddag Og så har Lykkegaard lige tabt en fin Laks i Fluerenden
En foreløbig sjov eftermiddag hvor (U)Lykkegaard har tabt to Flue-Laks i Fluerenden (hans første Laksetur i øvrigt).
Vi har set lidt sporadisk opgang af Laks i alle størrelser og spritblanke. Jeg har haft to reaktioner til hitchen, men de tog desværre ikke fluen.
Vandtemperaturen er stadig for høj, så Laksene hænger ikke på pladserne. Elven stiger, men ganske langsomt, så den tager ikke farve heldigvis.
Men vi tror på Laks på land i dag.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 16) - Mandag den 29. juni - Gaula (Molin)
Endeligt er det fiskevejr. Det har regnet i nat og mere er på vej, elven er steget en smule og temperaturen er faldet til 15 grader så alt er perfekt.
Nu mangler vi bare et træk nye Laks og det kommer sikkert
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 15) - Søndag den 28. juni - Gaula (Molin)
Her til aften startede skyer, regn og blæst endelig...
Endeligt ser det ud til at et vejrskifte er på vej. Det har været nogle hårde dage med 34 grader i skyggen og 17-18 grader i elven.
Laksene er ikke interesseret i andet end at stå dybt eller trække højere op i elven.
Så flere mindre træk i nat, men idag har været stille.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 14) - Lørdag den 27. juni - Gaula (Molin)
Dejlig morgentur, hvor vi aldeles undtagelsesvis var oppe kl 05.00, da vi ved det bliver 33-34 grader i dag.
Vi så lidt fisk og Rasmus krogede en monster Laks på blink, der endte 500 m nedstrøms, hvor den desværre skar linen over på en sten.
Vi ser lidt Laks men de har stadig alt for travlt i det varme vand (17 grader).
I dag bliver der med garanti fisket godt overfor Gaulfossen, og det vil også være i øvre Gaula, at der bliver landet mange Laks i de kommende dage.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 13) - Fredag den 26. juni - Gaula (Molin)
Vi har set mange Laks, men vandet er 15-16 grader, så de fræser lige forbi og op gennem Gaulfossen.
Vi ska fiske i aften, der er 30 grader nu her i eftermiddag.
Sol over Gaulfossen og springende Laks
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 12) - Fredag den 26. juni - Gaula (Molin)
Så er vi landet til vandstand 4 og en flot smeltevandsfarvet Gaula.
Første laks set efter bare 10 min...
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 11) - Torsdag den 25. juni - Gaula (Molin)
Team Koch & Gamborg er pakket og klar til uge 27, så forhåbentligt er der friske rapporter allerede i morgen aften.
Så er der afgang til paradis....
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 10) - Torsdag den 25. juni - Gaula (Molin)
Vandstanden rasler ned i Gaula og Laksene vælter op gennem Gaulfossen.
Rigtigt mange vald ovenfor Gaulfossen er kommet på " tavlen" også oppe på Kotsoy, selvom der sikkert endnu ikke er mange fiskere deroppe endnu.
Men dejligt at hele elven nu er med.
Sæsonen er reddet.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 09) - Onsdag den 24. juni - Gaula (Molin)
Der fiskes og fanges Laks ovenfor Gaulfossen.
Som nævnt i går gik der ikke mange timer før Krogstad og Rognes kom på laksebørsen. Om det er fordi der altid er fiskere på de vald
eller fordi Laksens trækmønster bare er sådan vides ikke, men det været sådan i alle de 40 år, jeg har fisket i Gaula.
Hvis temperaturen er over 10 gr, trækker Laksene meget hurtigt og langt op i elven.
For mange år siden var Finn og jeg ved Gaula i samme uge. Jeg nedenfor Gaulfossen og Finn 40 km længere opstrøms. Et stort træk af Laks kom forbi os i lynfart og vi missede dem totalt.
Jeg skrev til Finn, at nu var der Laks på vej. Finn skrev tilbage 4 timer senere, "nu er de her" der var Laksene nået 40 km på blot 4 timer,
så det er en smal sag for dem at smutte til Egga på en dagstur.
Og Laks på supertræk er vanskelige, de har kun fokus på fremdrift og nogle gange oplever man bare reaktioner eller små puf og
træk i fluen.
I disse situationer tror jeg, at en stor Sunray strippet hurtigt ofte har bedre chancer end en dinglende flue. Husk altid at ha et par store
Rays i lommen.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 08) - Tirsdag den 23. juni - Gaula (Molin)
Så gik Laksene gennem Gaulfossen og i pæne mængder. Det er kun et spørgsmål om timer for, hvornår de første bliver fanget ovenfor Gaulfossen.
Jeg har 3 gode gæt på hvor; Krogstad - Aune - Rognes. Og næste stop Singsås....
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 07) - Tirsdag den 23. juni - Gaula (Røskaft Nordre)
Sov længe og startede ført fiskeriet klokken 09.30. En kontakt og to landede Laks på ca 7 kg - nu øltid.
Tror snart der skal tages skælprøver af min jakke.
Vi startede fiskeriet i går middag og til midnat havde vi landet 13 Laks på fire mand....
Fra Ekenberg på Røskaft Nordre.
Via Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 06) - Mandag den 22. juni - Gaula (Molin)
Det går stærkt i Gaula nu og lige straks ryger vandstanden under 200 m3. Med en vandtemp over 10 grader vil Laksene smutte gennem Gaulfossen og hurtigt opover hele elven.
Bekendte informerer om rigtigt mange Laks i elven og tydeligvis i alle størrelser.
Bliverr det mon en super sæson i år ?
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 05) - Mandag den 22. juni - Gaula (Molin og Røskaft)
Her er mange Laks. Helt vildt på de første fire timers fiskeri har vi landet seks Laks og mistet endnu flere - alle Laks er genudsat.
Spiser lidt nu og må hellere gå ned og fiske igen....
Ekenberg, Røskaft Nordre Vald
Man må sige at uge 26 er startet ret godt i Gaula. Regn på fjeld og sne gav ganske vist høj vandføring, men vandtemperaturen nåede helt op på 12 grader i går og det er helt tydeligt på fangsstastistikken. Og de flotte fangster er fortsatte idag.
Så selvom vandstanden er høj, kan Laksene sagtens passere Gaulfossen nu med 10-12 grader vandtemperatur.
Uge 26 er der traditionelt fiskere ovenfor Gaulfossen, men i år vil der nok være færre end normalt, men jeg tror der bliver landet Laks ovenfor Gaulfossen i denne uge.
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 04) - Søndag den 21. juni - Gaula (Molin)
Elven steg kraftigt i nat. Sikkert både snesmeltning og også lidt torden sidst på eftermiddagen på fjeldet.
Mange fisk i Gaulfossen. Derforuden også både store Laks, samt Grilse i elven.
Såfremt der kommet lidt regn på mandag, er det ikke sikkert de går gennem Gaulfossen tirsdag som Matthe Schouten (Gaulfossen) har spået. Vi får se.
Henrik Ravn
Via Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 03) - Lørdag den 20. juni - Gaula (Valdre)
Er kommet ned på jorden igen, er her i Valdresflya. Kan bekræfte at der stadig er meget sne i fjeldene.
Leidulf Gravråk
Leidulf er en høj mand på næsten 2 meter, så der må være over 3 meter sne på Valdre
Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 02) - Lørdag den 20. juni - Gaula (Kåsen)
Hej fra Kåsen
Fint vand, normal men høj vandstand. Næsten ingen snesmeltning længere. Gaula falder og stiger nu kun med lille udsving. Klokken 18.00 er vandet 12 grader på Kåsen.
Ubbe fik en fin og pæn Laks 5 5 kg og der blev taget et par Laks i nat.
Roligt og meget varmt nu. Venter på det sene aften og nattefiskeriet.
Hilsen fra Ravn og Ubbe på Nedre Kåsen Vald
Via Michael Koch
Laksefiskeri generelt - (del 01) - Lørdag den 20. juni - Gaula
Hold da op - hvem lukkede for hanen ? Gaula styrtdykker seriøst og hvis det fortsætter idag kan der snart gå "hul" i Gaulfossen.
Med 200 m3 og 8-9 grader kan der let stå Laks fra Krogstad til Singsås i morgen.
Der er sikkert bare ikke mange der fisker ovenfor Gaulfossen endnu.
En ny uge er igang og de der starter idag har perfekte forhold.
Michael Koch