Laksefiskeri generelt 2019 - del 4
Laksefiskeriet generelt 2019 - del 4
Den 01. juni starter årets spændende laksefiskeri i Norge og flere andre steder. Laksefiskeriet er et populært fiskeri blandt mange danske lystfiskere, der i de blot 13 uger det står på, valfarter til laksevandende, med håbet om en sølvblank laks for enden af linen.
Mange lystfiskere er ligeledes grebet af laksefeberen, så derfor kan du også følge med i laksefiskeriet her på Lystfisker-liv.dk, og hvem
bedre end Michael Koch til at beskrive dette.
Vi forsøger at opdaterer laksefiskeriet i de forskellige elve igennem alle 13 uger og specielt i de uger hvor Michael fra Lystfisker-liv.dk,
er at finde i Gaula med gode fiskekammerater.
Der vil også komme nyt via:
Redaktionen
Laksefiskeriet generelt - (del 24) Lørdag den 20. juli - Eira Elven
Hej Finn. Her er lige et par billeder ra Eira Elven og vores fiskeri.
Fisken fik jeg tidlig morgen, hvor vi det meste af ugen ikke havde set og mærket noget.. Tog stryget nedenfor hytten efter jeg havde været andre steder og prøve.
Stod op kl 4 og gik nogle forskellige høller igennem, uden resultat.. Så havde egentligt opgivet og tog hjem. Men da jeg kom til hytten, sov de andre og jeg tog stryget.
Efter 5 minutter huggede fisken og fighten gik igang. Måtte råbe på de andre som sov. Det var en forløsning endelig at mærke en fisk..
Hermed også fangster fra de øvrige
Torben Pedersen
Laksefiskeriet generelt - (del 23) Fredag den 19. juli - Molin, Gaula
Sidste dag på Molin Vald i denne omgang - i en som altid for hurtig "gået" uge ved Gaula. Godt kammeratskab i særklasse, god mad og drikke, samt mange gode timer ved elven med kampen om Laksen.
Den sort/blå flue gjorde det godt igen i dag. Kort efter jeg var startet fik jeg Laks på - hurtigt røg den dog af. Fire kast senere var der fast fisk igen. Her fik jeg et par minutter med en Laks på omkring de 5 kg - men også denne stod af efter et på store spring.
Et par timer senere var det så Martins tur - også med en Laks på omkring de 5 kg - her gik der 5 minutter, og tæt på land lige før landing, gik det dog galt, da Laksen stod af.
Vi sidder nu og tænker på, at der nu kun er 358 dage tilbage, til vi atter sidder her igen - det er lang tid, men værd at vente på.
Bilerne er pakket, klar til afgang i morgen tidlig, hvor vi atter vender snuden hjem mod lille Danmark, hvor åerne med havørrederne og ikke mindst åerne med fine Danske Laks venter på os.
Tak for nu - Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 22) Torsdag den 18. juli - Molin, Gaula
Fortsat faldende vandstand - nærmer sig de kun 30 kubik i sekundet. Men det gør også vi ser flere Laks, også på gang.
Martin har haft en forrygende dag - første træk i formiddags var der hele tre Laks der "gumlede" lidt på fluen, men forblev i elven.
I andet træk gik det bedre - først et hug og så derefter fast fisk. En fin sølvblank Laks med havlus på 4,5 kg stod distancen og kom på land.
Det var i særdeleshed de sorte og blå farver der var udslagsgivende.
Det blev ikke til mere i dag - vi har hygget en hel del i aften - fantastisk super selskab - vi bliver klar til ugens sidste fiskedag i morgen, hvor elven nu igen vil komme under 30 kubik i sekundet
Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 21) Onsdag den 17. juli - Molin, Gaula
Stille dag på Molin Vald. Elven falder hurtigt - i morges 57 kubik sekundet - i skrivende stund 47 kubik i sekundet.
Kun set meget få springende Laks i dag. Sol fra skyfri himmel og spritklar vand - hvilket ser ud til at blive sådan ugen ud.
Vi har trods dette fisket meget i dag. Undertegnede er vist den eneste der var heldig at få et hug - det var alt hvad det kunne blive til.
Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 20) Tirsdag den 16. juli - Molin, Gaula
Vand, vand, vand.... VI stod op til 75 kubik i sekundet - tre gange så meget som dagen før. Men det er bare super med en sådan vandstigning - så flytter Laksene sig og flere pladser bliver fiskbare - selvfølgelig "koster" det, at de mange Laks der stod på stykket, er rykket op over - men så kommer der jo nye til.
Vi har fisket på stigende vand, men trods dette var der Laks i området. Finn Nielsen (Vegger) har hitchet hele dagen og det blev til fire kontakter, desværre uden de hang ved.
Martin har haft Laks på nogle gange, både på traditionel flue, som på hitch, heller ikke disse holdt i mål.
Selv har jeg landet en grilse på 2 kg, fanget på traditionel flue. Hitchet er det også blevet til, men uden held for mig.
Her i skrivende stund falder Gaula igen og er gået ned fra de 75 kubik i sekundet til 68 kubik i sekundtet.
Vi ser nu kun en brøkdel af de Laks vi så før stigningen.
Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 19) Tirsdag den 16 juli - Molin, Gaula
Så kom der da en "miniflom" på Gaula og det passer vist mange rigtigt godt, da konstant faldende vand er en "killer" i alle elve.
Sådan er stigning har flere effekter; både nye og gamle Laks flytter sig, standpladser ændrer karakter og der blir flere stand-og running pladser.
Det bliver som en helt ny elv med nye udfordringer. Andre liner og fluer må frem, det er altid spændende. Det bedste er dog det nye friske og ofte køligere vand der ofte sætter mere skub i Laksene. Selvom vandstanden er fordoblet siden søndag er det en rigtig fin vandføring lige nu.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 18) Mandag den 15. juli - Molin, Gaula
Der var lagt op til en kold dag - også med lidt regn - lidt... endnu engang totalt uberegnlige YR vejrudsigter. 0-1 mm??? det har regnet uafbrudt siden i formiddags - okay vi klager ikke, godt med noget vand - men atter tager YR fejl...
Morgenen stod i Martins tegn, da han tidlig var ved elven. På kort tid havde han kontakt med et par Laks i form af hug. Lidt senere var der så kontant afregning da en stor han Laks tog fluen.
Martin fik den vildeste fight med et mega udløb som han ikke har prøvet tidligere - som han selv sagde "så var denne Laks en PR ved Gaula" hvilket vil sige på den gode side af 10 kg +.
Desværre ville Laksen det ikke helt som Martin - kort før landing af Laksen slap fluen desværre - det var en noget ramt Martin, hvilket var helt forståligt - æv, æv, æv.
Ud over at vi fortsat ser en del Laks på stykket, skete der ikke mere denne dag - men nu forventer vi en mindre stigning på elven her i løbet af natten, og så lige et tillykke til Jan Erik med fødselsdagen - hip hurra herfra.
Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 17) Søndag den 14. juli - Molin, Gaula
Søndag ved elven har været en rigtig god dag med utrolig mange Laks på stykket.
Selv var jeg den første der havde kontakt - kl. 09.30 havde jeg Laks på krogen, et halv minut med en fin blank Laks på ca. 5 kg og sølvblank,
så genudsatte den sig selv igen...
Til middag var det så Martin der havde held med foretagende, da han kunne lande og genudsætte en fin Laks på 2,5 kg - helt blank.
Midt eftermiddag fik Jan Erik så stor held af fiskeriet, da han efter en god fight kunne lande en rigtig flot Laks på 7 kg, ikke med lus,
men med mærker efter det.
Så det har været en - indtil videre - rigtig god dag på Molin
Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 16) Lørdag den 13. juli - Molin, Gaula
Så kom vi på plads på Molin vald i Gaula. Foreløbig ingen fangster af Laks - men det er absolut også det eneste der mangler.
Aldrig har vi på så kort tid ved Gaula set så mange Laks - i alle størrelser - i alle farver (farvede og totalt blanke) - det er vildt så mange Laks der står i Home Pool og ikke mindst på By Pass på Molin.
Nu mangler vi bare at knække koden - at får dem overlistet til at hugge - fedt med så mange Laks - tror de står på højkant i By Pass for at kunne være der...
Finn Nielsen
Laksefiskeriet generelt - (del 15) Fredag den 12. juli - Molin, Gaula
Så er det blevet vores tur til igen i uge 29, at gæste Norge, Gaula og Molin Vald - turen er nu begyndt mod eventyrets land med
håbet om at en Laks vil forbarme sig over vores fluer.
Fire mand stærk på holdet, Finn, Martin, Jan Erik og jeg selv forventer at fiske fra lørdag middag, hvor vi tager over for Michael Koch,
Jan Bloksgaaard, ungerne med flere.
Holder vejrudsigten kommer der ikke sommer, nærmere temperaturer der tangerer lange underbukser - men det er jo fiskevejr....
Men efter en del år i Norge ved vi også hvor hurtigt Norsk vejr kan skifte - nu må vi se.
Så fremt det - meget ofte - ikke særlig imponerende Internet i Norge trods alt slår til, så skriver vi selvfølgelig her hver dag.
Finn Nielsen
Redaktør - Futurefly-Nordjylland.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 14) Torsdag den 11. juli - Bridge Pool, Gaula
Bo Nielsen har landet en super flot nystegen Laks på 90 cm - sædvanen tro fristes man til at sige, selvfølgelig på Banan-fluen
På vegne af Bo - og stort tillykke herfra med den flotte Laks
Finn Nielsen
Redaktør - Futurefly-Nordjylland.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 13) Torsdag den 11. juli - Molin, Gaula
Bortset fra at jeg tabte en Laks i aftes, så skete der ikke noget i nat og dagen igennem har solen skinnet ubamhjertigt.
Drengene er inviteret på andet fiskeri i aften længere oppe ad elven
I får da heldigvis skyet i næste uge, men ikke meget regn. Men så bremser Laksene jo i By Pass og Molinhølen
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 12) Onsdag den 10. juli - Molin, Gaula
Jeg tabte en Laks i By Pass
Dejligt med lidt bålmad på elvbredden. Vi gamle stopper, men knejterne blir ved i nat
Godnat billede af Moltke ned over By Pass
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 11) Onsdag den 10. juli - Molin, Gaula
Der er sket meget lidt i dag og vi har ikke fisket meget.
Nu får den en på hatten i aften med bålmad og stormfiskeri på modsatte side
Moltke fisker i By Pass og vi ser Laks
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 10) Onsdag den 10. juli - Molin, Gaula
Høj sol og spritklart vand, det er skønt, men Laksene mener noget andet.
I denne ende er det helt dødt i hvert fald
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 09) Tirsdag den 09. juli - Molin, Gaula
Endelig lidt sol og sommer og Laks på land.
Jan Bloksgaard landede en Laks på ca 8 kg og 93 cm (c/r) i home pool og jeg har lige tabt en på ca 4 kg nederst i By Pass, samtidig med at Matthe tabte en også i Home pool.
Vi ser få fisk, men der står åbentbart Laks i renden. Vandet er spritklart og vi får fuld sol i morgen, det vist hitchvejr igen.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 08) Tirsdag den 09. juli - Molin, Gaula
Nå så kan vi pakke hitch og flydeliner væk for en stund.
Vandstigningen var fra smeltevand og temperaturen er droppet markant. Vandet er isnende koldt og der er ingen aktivitet. Håber den stiger i løbet dagen.
De lover desværre sol og 18 i morgen, så vi får nok mere iskoldt vand...
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 07) Tirsdag den 09. juli - Molin, Gaula
Elven begyndte at stige omend småt og langsomt klokken ca 18.00, og det var som om nogen slukkede hovedafbryderen.
Dødt som i helt dødt. Sjovt som vandstigninger virker forskelligt. Og stigning fra hvad - smeltevand ?
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 06) Mandag den 08. juli - Molin, Gaula
Det var stille indtil kl 22.30 i aftes, da Anders får fin Laks på By Pass på ca 80 cm CR. Lidt senere endnu en Laks på ca, 78 cm også CR, og så får Asbjørn stang og flue (flydeline og stor Sunray), så får han også en fin han Laks på 75 cm.
Sikken en aften. Jan og jeg var bare tilskuere fra terrassen
Det er også fiskevejr i dag så mon ikke vi får et par tilbud igen.
Elven falder støt og roligt men vi ser dog jævnligt nye Laks på træk også store blanke ”bamser”.
Vandet er spritklar og 9-10 grader, det er det flotteste sommervand og fiskevejr.
Midt på eftermiddagen var der bud efter Hitchen igen. Moltke og Koch tabte hver sin Laks kort efter hinanden, og efter et par korte fights.
Moltke tog så revanche og nappede en på (vil jeg tro) 5-6 kg i Home pool.
De sidste par timer har der været helt stille, men der er fortsat superfint fiskevejr.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 05) Mandag den 08. juli - Molin, Gaula
Lille formiddags-Laks – ca. 3 kg - fra By Pass, ingen lus.
Almindelig sink tip line og Iceman flue fra LCB, da vandet er blevet koldere.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 04) Mandag den 08. juli - Molin, Gaula
Den flotteste aften i lang tid, men her er helt dødt.
Elven er alt for stabil, den må falde noget mere så Laksene bremser og standfiskene bliver aggressive.
Ellers er det jo fantastisk med noget lunere og tørvejr. Drengene har bål på base-camp.
Moltke på aftentur i By Pass, men her er helt stille, klar himmel og koldt.
Kort efter jeg tog billede af Moltke fik han sgu fast fisk. Landet ”and all that jazz”, men kender ikke fakta, udover at Laksen var over
80 cm og taget på hitch, efterfølgende genudsat.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 03) Søndag den 07. juli - Molin, Gaula
Formiddagsholdet er til frokost (Koch og Blok) og formiddagens oplevelser bød på stooor Laks til "Blokkefar", der desværre tog turen fra Home Pool og ned gennem det stride og stenfyldte Korshøl hvor forfanget desværre brast.
Jeg har hitchet men intet mærket endnu. Vi ser lidt nye fisk i alle størrelser. Så der går stadig store nye Laks op.
Det er i sandhed et storlakseår i Gaula.
Drengeholdet er vågnet og fisker nu med både flue og blink assisteret af Moltke.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 02) Lørdag den 06. juli - Molin, Gaula
Det har været temmelig stille idag, kun set få Laks. Men der er standfisk på flere pladser og de reagerer når Hitchen kører henover dem. Kun en enkelt har rørt fluen.
Remi er med på Laksefiskeri for første og fik sit livs første laksehug på blink, den røg desværre af igen, men det ska nok lykkes denne uge.
Michael Koch
Laksefiskeriet generelt - (del 01) Lørdag den 06. juli - Molin, Gaula
Festen stoppede brat i aftes og i dag virker elven tom igen. Det er den naturligvis ikke, men lidt koldere vejr og vand sætter dem i slow mode.
Nysne og dagstemperatuer på 0 grader på fjeldet, er jo heller ikke just sommervejr, men godt for vandstanden udover sæsonen.
Et nyt hold Laksefiskere er ankommet og der ska hitches igen.
Michael Koch