GEDDE-FLUE-FISKERI - DET NYE SORT...

GEDDE-FLUEFISKERI – DET NYE SORT!

Interessen for dette spændende fluefiskeri er i voldsom fremgang og mange lystfiskere er påbegyndt eller ønsker at prøve kræfter med netop denne type fiskeri.


















Når Laksen og Havørreden får mulighed for at gyde, og lystfiskerne af samme grund forlader åerne og holder pause – for Laksens vedkommende 6 måneder, ofte det samme for havørreden (kan jo fiskes fra kysten), så er der rig mulighed for at prøve kræfter med vores mange gedder i de danske søer.

Derfor kan vi nu tilbyde en ny omgang Workshop – Nordjylland kalder. Denne gang kun baseret på netop denne form for fiskeri.

Rammerne vil være de samme velkendte og populære i Forsamlingshuset i Nørhalne nord for Aalborg, som det har været for vores tidligere fire gange med Fluebinder Workshop, den ene af gangene netop afholdt her i 2020 med stor succes.

Så vi kan nu tilbyde sådan en spændende dag i geddens tegn, og det er lørdag den 24/10, fra 08.00 til ca. 17.00.

Vi kan tilbyde 20 pladser (og er der fortsat udfordringer med Corona-virus, tages der hensyn til dette).

Der deles op i to hold af 10 personer på hvert hold til fluebinding – her skal du kun medbringe fluestik og værktøj, alle materialer udleveres under workshoppen.

Man kan allerede nu forhåndstilmelde sig, herunder ingen bindende tilmelding endnu. Vi vil blot gerne vide om vi skyder helt ved siden af, eller der er den forventede lyst til at deltage i et sådant arrangement, herunder til at høre, lære og snuse til dette spændende fiskeri.


Vi kan ikke sætte en endelig pris endnu, men vi forventer at kunne holde det i omegnen af kr. 400,- for hele dagen, herunder som vi kender det fra vores tidligere Workshop med morgenmad, middagsmad, kage og kaffe, øl og vand til billige penge, samt ikke mindst indeholdt bindematerialer til de fluer vi binder.

Vi skal ikke kun binde fluer, vi skal også se video, høre foredrag, fisketeknik efter gedderne, grejtilpasning, herunder liner, forfang, stænger, hjul – Bellyboat for dem der vil prøve kræfter med dette og så selvfølgelig to gange fluebinding med 4 fluer i alt.

Og hvem andre til dette end to af de bedste på området: Marc Skovby med rigtig mange gedder på visitkortet fanget på flue og selvfølgelig også Brian Størup, der er blevet passioneret fluebinder og fluefisker efter gedder – bedre team fås simpelthen ikke.

Forhåndstilmelding her på FB som kommentar eller via mail kystfiskeren@gmail.com






















































































Finn Nielsen
FutureFly-Nordjylland