Dagbog - Canada Fishing 2019
Her vil vi forsøge at opdatere jer dagligt fra vores tur startende 27/09 (lokal tid) og afsluttende 11/10 (lokal tid).
Bemærk at vi er minus 9 timer i BC Canada, og deraf vil opdateringerne ikke følge dagsrytmen i Danmark.
Finn Nielsen
FutureFly Nordjylland
Onsdag 09/10 - Smithers, Telkwa og Bulkley River
Så blev det sidste fiskedag - vi har godt nok en hel dag i morgen torsdag - men den bruger vi på at slappe af og samtidig rundt og sige
farvel til de mange venner vi har her i Canada.
Vi sov igen længe - imponerende så "dejligt trætte" man er efter en dag ved floden. Med minus 8 grader om natten var der ikke grund til
igen at fare ud af døren - bilen klistret ind i is og endnu mere sne i bjergene, fantastisk flot syn.
Lidt før middag tog vi til Chicken Creek for at se om vi kunne overliste en Steelhead. Imponerende flot område og for øvrigt var vi alene der.
Delte os i to områder. Lige lidt hjalp det Et par Coho viste sig, det var alt. Flotte billeder blev det selvfølgelig til.
Vi tog til The Bridge i Smithers, det sted vi har haft så stor succes med tidligere - her startede vi også denne tur for 11 dage siden - dog begge gange uden det store held, Såvel Steelhead som Coho er svære at finde i år - det kan alle tale med om herovre i fantastiske Canada.
Fiskeriet er slut for denne gang - ophold i Canada er derimod ikke slut - slet ikke, vi måtte jo lige forbi med et besøg på kroen, det lovede vi dem i går.
Kromutter fisker selv Steelhead, vi kender her hende efterhånden fra flere besøg igennem årene - hun er allertiders og følger utrolig meget med i hvad der foregår af fiskeri i området. Hun kunne denne eftermiddag vise et billede af en meget flot Steelhead fanget i dag her i området ved Telkwa - fantastisk at høre en kvinde så entusiastisk fortælle om fiskeriet - igen trods svært fiskeri, de er her - HELDIGVIS!!!
Hjem og spise til aften - tjekke internettet - det er jo i Smithers af April Vockey bor, kunne vi være heldige at møde denne gudeskønne
(læs flotte) Steelhead-fisker, fluebinder og skribent på vores sidste dag i morgen................
Jan Erik og Finn
Billeder fra dagen...
Tirsdag 08/10 - Smithers, Telkwa og Bulkley River
7 graders frost om natten får ikke ligefrem os til at spurte ud at fiske fra morgenstunden - vi er blevet for gamle til is i stangøjerne (når vi ved det på forhånd).
Klokken 11.30 lagde vi fra Telkwa - da var der plus 1 grad. Valget faldt på Trout Creek igen. Der var få fiskere på floden og stedet - de to "sædvanlige" tyskere var der til gengæld med deres indikator-fiskeri.
Jeg overholder altid regler - det kniber desværre for mange i Canada, når det gælder bevægelig fiskeri - det fik jeg at mærke i sidste uge hvor de to selvsamme "tyskere" valgte to gange at vade ud lige foran mig - jeg gjorde så det samme i dag i modsat fortegn, så var himmel og helvede i gang, der blev råbt og skreget - også i dette dejlige land hersker åbenbart "Das Reich" - stolt er jeg af, at være Dansker.
Til sidst blev de så sure, at de valgte at forlade stedet, mens hornet på deres Mobil-home kom i bund, da de passerede os. En af dem mistede iøvrigt en fin Steelhead - skadefro, ligger mig meget fjernt..........
Efterfølgende kom der flere gode gutter til, flere som vi havde mødt her før fra såvel lokalt område i Smithers, øvrige Canada, USA, Skotland med flere - heldigvis dejlige lystfiskere der værdsætter vores fælles interesse - den ene af dem i den grad at han passede vores bål mens vi fiskede - tyskere, vor herre bevares.
Det er så befrirende at møde disse gutter fra Canada og USA, ikke mindst også fra Skotland og Sverige - "hold nu kæft" rent ud sagt, er det en fornøjelse at møde dem og snakke med dem - en stor del af turen, tak for det
Der blev landet en enkelt Steelhead på spin sidst på eftermiddagen - selv jeg havde jeg et kanon hug - det var alt det blev til.
Efterfølgende et besøg på for anden dag i træk på den altid hyggelig kro i Telkwa til en øl og god snak med de lokale.
Efterfølgende var der dømt herremiddag derhjemme i Fort Telkwa. Der skulle smages på den lokale Laks, Sockeye - og her er der ikke tale om burlaks - her er der tale om den lokale Laks hentet op som vild fisk direkte fra floden.
Det endte med en herreret af dimensioner - lavet til perfektion af Jan Erik - det kan klart anbefales.
I morgen står den heller ikke på fiskeri lige fra morgenstunden - der bliver minus 8 grader i nat - så vi venter til lidt op af formiddagen....
Hermed lidt billeder fra i dag.
Jan Erik og Finn
Mandag 07/10 - Smithers, Telkwa og Bulkley River
Tilbage igen i vante omgivelser - dog ikke med hensyn til vejret: kulde, regn, slud, hagl og delvis solskin - det hele var der, men fiskes skulle der, efter vi trætte med tre dages intens fiskeri i Skeena og Kitsum Kalum, var tilbage i Bulkley River - vi sov dog længe og var først ved floden 09,30.
Med det svære fiskeri i tankerne tog vi atter til Trout Creek - vi ved stedet holder fisk - så hvorfor ikke. Okay, de øvrige dage havde vi set fisk springe, men ikke i dag - der virkede helt dødt.
Vi havde før weekenden fået tudet ørene fulde af der skulle små fluer til - inden vi tog af sted så vi vores ven Martin Punkham fange fisk på mega store fluer og oppe i Kitimat Lodge (herunder guiderne), så de mærkeligt på os - små fluer? - nej store fluer, og jeg oplevede jo selv, at jo større fluerne blev deroppe, jo større fiske krogede jeg.
Så stor flue på ved Trout Creek - og bang, så var der hug. Vild fight op og ned af floden, ikke den største fisk (omkring 6 pund). men en Steelhead med det vildskab de er kendt for - super oplevelse og så ikke mindst at det lykkedes at kroge, fighte og lande en smuk Steelhead, lige frisk fra havet med glasklare finner, og igen STOR flue - bundet som Intruder med alle materialer fra Futurefly.
Jan Erik havde heldigvis også held med fiskeriet. En stor farvet Coha tog fluen. En Coho omkring de 12 pund, der nærmest fightede sig selv på land.
Klokken 16.30 vendte vi hjem, kuldslået tog vi omkring kroen i Telkwa og nød en pilsner oven på dagens strabadser, før den stod på hjemmelavede burgere.
I morgen tidlig sover vi helt sikkert længe - de lover minus 7 grader her i nat. Men fiskes skal der helt sikkert, vi skulle gerne have en Steelhead til Jan Erik inden vi vender snuden hjemad.
Billederne er fra Trout Creek og dagens Steelhead.
Jan Erik og Finn
Søndag 06/10 - Kitimat Lodge - Terrace, Skeena River og Smithers
Søndag var der igen Gordon – fiskeri på Skeena River, da Kitsum Kalum er lukket om søndagen. Vi lagde ud med at fiske et gammelt kendt spot for os – her har jeg tidligere landet stor Coho. Det var nu ikke dem der stod i kø for at hugge, men derimod de lille (men meget flotte) Dolly´s – ikke mindst 4 stk. til sammen for os.
Herefter prøvede vi flere spots uden at mærke noget. Dagens sidste spot skulle til gengæld give mig en oplevelse jeg aldrig vil glemme.
Vi havde i Smithers og Bulkley River hørt på, at vi skulle fiske med små fluer. Okay jeg havde fightet en meget fin blank Coho ved Trout Creek i Bulkley med en lille flue, men også set Svenske Martin Punkham fighte et par fine Coho samme stede med meget store fluer.
En nu endnu større flue end det jeg havde fanget på dagen før i Kitsum Kalum kom på, og det viste sig som en god ide. Jeg fik et mega hug, alle så fisken da den huggede (Jan Erik, Gordon og jeg). Jeg havde STOR fisk på, meget stor. Det var en let orange monster Coho der havde taget den store flue.
I første run tog den i et hug – forfang, skydehoved, runningline (33 meter) og ca. 50 meter bagline – rundt regnet 100 meter i et voldsomt udløb – wauu. Jeg fik nu næsten 15 minutters fight med denne fisk – eller rettere sagt en fisk jeg ikke kunne rokke i Skeenas vilde strømvand. Aldrig har jeg prøvet noget stærkere.
Fik undervejs fisken forholdsvis tæt på Gordon med nettet – men så tog den 70 meter i et rush, og der blev den til jeg under det bedste pres jeg kunne lægge på den, måtte opleve at fluen slap sit greb.
Det var vildt, ville selvfølgelig gerne have set fisken helt inde, men fik prøvet kræfter med Skeenas vilde og store fisk – imponerende og vil aldrig glemme det – billedet retfærdiggør ingen ting og så alligevel.
En video på 4 minutter viser mig hvad jeg var oppe i mod – ikke mindst halen på fisken stor som en skovl……………..
Jan Erik og Finn
Lørdag 05/10 - Kitimat Lodge - Terrace, Kitsum Kalum River
Vi skulle fiske i Kitsum Kalum River med Gordon (en guide vi havde mødt før). Fantastisk gut der kender Kitsum Kalum som sin egen bukselomme – og så kan han sejle jetboad så det bliver en oplevelse alene.
Vi var meget tidlig afsted, da Gordon gerne ville ramme den for tiden bedste pool som de første – der er rift om det i øjeblikket, da der er meget få fisk over alt. Vi var i båden så tidligt at der fortsat var mørkt og kredsede derfor lidt rundt af sikkerhedsmæssige grunde, før det blev så lidt lyst at Gordon kunne sejle – kun 10 både har licens til at fiske i hele Kitsum Kalum – alligevel kæmpes det om pladserne.
Vi kom først til denne Creek og den ønskede pool. Efterfølgende kom et par både og konstaterede at de kom for sent, og derfor måtte vige og finder andre gode pools.
Det fik vi så ikke noget ud af – Jan Erik landede dog en ”Dolly” (super flotte ørreder der er i floderne, men meget små) – så vi valgte efter et par timer at skifte plads. Vi tog til Eagle Three Pool (navnet giver sig selv – dog ingen ørne at se). Jeg startede og meget kort efter blev fluen taget og efter en kort fight kunne en farvet Coho på 3-4 kg landes – okay vi var i gang.
Lidt efter havde jeg igen kontakt med fisk, men det blev ved dette. Til gengæld kunne Jan Erik lande en anden lettere farvet Coho, på et par kg. Mere skete der ikke her.
Vi prøvede et par andre spændende pools nede af Kitsum Kalum River – uden held. Et sidste skud skulle gøres og det var ikke så dårligt valgt. Nederst i poolen fik jeg et kanonhug og ikke mindst en efterfølgende god fight med en hel frisk fisk. Det skulle vise sig at være en total frisk 12 pounder SØLV LAKS (Coho), der levede op til sit navn – lige frisk fra havet. Stærk og fightede godt – Gordon nettede den efter 7-8 minutter.
Mega flot fisk jeg er meget glad for, ikke mindst efter det er så svært i år.
Mere skete der ikke, ud over at vi til aften spiste Halibut (Fish & Chips) på den lokale restaurant – virkelig en delikatesse.
Jan Erik og Finn
Torsdag aften 03/10 - Kitimat Lodge
Tre dage med guider fra Kitimat Lodge med fiskeri i Skeena River og Kitsum Kalum River gjorde at vi allerede efter en halv dags fiskeri i Bulkley River vendte snuden mod nord, og de omkring 300 km via Terrace til Kitimat at tilbagelægge.
En tur der bød på flere sort bjørne, som var at finde i vejkanten – det skulle senere vise sig at være langt fra de eneste vi skulle møde. En ”konge-modtagelse” af Tracey Hittel ”himself” ventede os – fantastisk aften sammen med ham og andre lystfiskere fra England og Østrig.
Fredag aften 04/10 - Kitimat Lodge - Terrace, Skeena River
Fredag var så første dag på Skeena sammen med Tracey. Vi havde mødt svært fiskeri i Bulkley og alle taler om at der nærmest ikke er Steelhead i floderne i 2019 (som da vi var her i 2017) efter de havde haft et kanon-år i 2018 – tjaaaa, heldig er vi ikke, men værre er det, hvis Steelhead kommer til at mangle helt.
At det skulle være svært med Steelhead tydede det ikke lige på fra start – to kast og jeg krogede en meget flot Chrome Steelhead (omkring 85 cm) – total frisk. Efter fem minutters vild fight, var Steelheaden tæt på at blive nettet af Tracey.
Steelheaden blev nu sur og spurtede mere end 50 meter ned af floden for fuld skrald – jeg fik styr på den igen, men kun for kort at vende den og så slap fluen sit greb – svært ja, for selv om det startede med en Steelhead i andet kast – så var det faktisk det eneste der skete hele fredagen.
Desværre ingen billeder af fighten – det gik så stærkt og Jan Erik fiskede længere opstrøms.
Om aftenen blev vi sat i stævne af Tracey og en fantastisk barbecue, og ikke mindst en ”halv ko” (læs steak), imponerende service på lodgen og ikke mindst en super hyggelig aften
Jan Erik og Finn
Onsdag aften 02/10 - Fort Telkwa, BC, Canada - Bulkley River
Kort opdatering herfra - igen ved Trout Creek - mange fisk,, men ikke til os. Et enkelt hug til Jan Erik.
Vores Svenske ven Martin Punkam fra grejbutikken Elge - som vi har mødt nogle gange på denne tur, overlistede en farvet Coho på mellem 3 og 4 kg.
Senere torsdag går turen mod nord til Kitimat Lodge og det med fiskeri fredag, lørdag og søndag - så måske ikke nogen opdateringer før end mandag - men vi tager PC med, så kigger vi på muligheden.
Jan og Finn
Tirsdag aften 01/10 - Fort Telkwa, BC, Canada - Bulkley River
Vi stod op til en morgen uden frost, overskyet og efter årstiden mildt. Som tidligere nævnt tog vi til Trout Creek, et sted vi har fisket tidligere.
Her er der den meste fantastiske natur, et sted der ofte også er meget besøgt med en del lystfiskere - således også i dag.
Trout Creek er også et område hvor der ofter er mange fisk. Som regel er det Coho/Sølv Laks, men stedet er også kendt for at kan kaste en fin Steelhead af sig - at der er mange fisk fik vi hurtigt set, da flere store farvede Coho sprang helt fri af vandet, mens andre viste sig med rul fremover.
Det blev også her at vi begge fik denne turs første kontakter med fiskene. Fire gange havde vi kontakt med fisk. Flere andre på stedet oplevede det samme - der var virkelig mange fisk.
Jeg var så heldig at kroge en fin Coho - helt blank og super stærk i strømmen (ikke farvet som de øvrige). Der gik ti minutter med en super fight, og ikke mindst fire store og flotte spring. Det vil jeg nødig have været foruden - virkelig flot på nethinden.
Men, men disse spring er sjældent godt for krogholdert, når der er tale om modhagerløse kroge. Jan Erik var klar på bredden - to meter derfra valfgte denne Coho at genudsætte sig selv - det skulle den have været alligvel - men en flot blank stærk Coho på omkring 14 pund ville jeg gerne have haft et billede af - men det vigtigste var den super gode fight,
Dyrelivet er fortsat i top her i Canada - Lappedykker - Fiskeørn - Kongeørn
Mandag aften 30/09 - Fort Telkwa, BC, Canada - Bulkley River
Det blev en meget kold morgen - det var vi forberedt på - men alligevel lidt specielt, når der er is i stangøjerne, dette klingede først af ved 10-tiden og vi var i gang 07.30.
Vi fiskede i løbet af dagen to steder - vores favoritstykke ved broen i Smithers og senere ved Chicken Creek, hvor vi begge tidligere har fået store Steelhead. Ingen af stederne var der held med det.
Det var også dagen hvor jeg havde fødselsdag og bleve fejret af Jan Erik og derhjemme fra, senere kørte vi på restaurant og fik en velfortjent steak - NY Striploin - den var sgu go´
Vandet er det klareste vi nogen sinde har oplevet og efter de lokales mening absolut ikke det bedst for fiskeriet. Det skulle regne lidt på onsdag og torsdag, måske det kan give floden lidt tiltrængt farve.
Men trods ovenstående er der mange fiskere på floden, både med og uden guider, herunder de lokale, så noget tyder på at der er noget i gære - vi prøver tirsdag morgen ved Trout Creek.
Jan og Finn
Søndag eftermiddag 29/09 - Fort Telkwa, BC, Canada
Tæt på Indian Summer - super flot vejr for anden dag i træk her i Canada.
Søndag nu - i morgen mandag, skal der fiskes - så i dag lidt sightseeing og lidt hygge uden for vores beboelse med Bulkley River lige neden for os - her er så smukt.
Klargøring af grej til i morgen - så går det løs - fortsat få Steelhead fanget, men meget store Steelhead - vi tager det som det kommer.
Jan og Finn
Fredag aften 27/09 og Lørdag 28/09 - Fort Telkwa, BC, Canada
26 timer efter afgang fra Aalborg Lufthavn, via Kastrup, Toronto. Vancouver for at til sidst og lande i Smithers – så gik vi trætte til ro i vores Bunkhouse ved Fort Telkwa RV Camp, hvor gensynsglæden var stor, da vi efter 4 år igen gæstede dem (Debra og Garry).
Debra huskede os så godt at hun havde gemt vores campingstole som vi efterlod i 2015 – ”det kunne jo være vi kom forbi igen” – det gjorde vi så".
I lufthavnen ventede Fred sædvanen tro med vores bil – fantastisk fyr med en altid super bil til lave priser. Top service – som Fred sagde: indbefattet i prisen er selvfølgelig, at hvis i en aften skulle få et par øl mere end det er tjenstligt at køre hjem, så ringer i bare og jeg henter jer – det kalder vi sgu service ud over det sædvanlige.
Verden er fantastisk lille – meget lille og tak for det. For 4 år siden indviede vi Bunkhouse i Fort Telkwa, vi var de første der flyttede ind – ugen efter kom to herlige pensionerede lystfiskere, den ene fra Vancouver og den anden fra Vancouver Island. Et par super fine fyre, der bare lige som os nød livet, fiskede lidt, hyggede en hel del, og så ikke mindst var de begge til Whisky (røget).
Hvem boede så lige ved siden af os denne gang, ja selvfølgelig de to gutter. De slog begge et stor grin op da de så os, de havde netop talt om os i ugen der var gået, da de nød lidt røget whisky – super oplevelse at ”trykke på næven igen”.
Ned og handle i Safeway – nåede kun få skridt inden vores ven fra Oscars (Alex) mødte os og vi fik en krammer. Lidt senere ned til Oscars og Alex for at hente vores nyindkøbte waders, jakker med mere fra SIMS (rundt regnet halv pris – har selv sparet hvad der svarer til 60% af flybilletten, så skulle man være et skarn hvis ikke man slog til).
Et svært fiskeri er vi spået. Få fisk på elven, men til gengæld store fisk – store Steelhead er landet og det er jo det vi er her for. En Englænder her på Fort Telkwa er kommet her i 15 år og 83 år gammel. For fire dage siden fik han sin livs Steelhead på 101 cm – så der få de er her, de lyder til at være store………… 83 år gammel er godt gået.
Herefter ud og se på området. Her mødte vi en fisker ved Chicken Creek. Vi nød en pilsner ved elven og pludselig råbte han op. En flot Coho havde taget hans spinner. Blot en time tidligere havde han landet en stor Steelhead, også på spin – men de er der altså, så det var en god oplevelse.
Hjem til Bunkhouse og her laver efter et sæt med ny whisky og en pils har Jan Erik lavet favoritten: Æg, pølser og bacon – en klassiker når vi er af sted.
Til aften skal vi på Boston Pizza hvor der er International Fly Fishing Film Festival med Skeena – så er den første dag vist også gået – nå ja når vi kommer hjem derfra skal der nok hygges lidt inden dynerne kalder.
Jan og Finn
Sidste nyt inden afrejsen
Fishing Report
Overall this has been a far better week in Steelhead Paradise. Some really really big fish have been caught on some Skeena tributaries.... So you never know until you join us and fish! Fall is here, it's Steelhead Season.
BULKLEY River
Water is still in amazing shape. It hasn't really dropped over the last week. Colour and visibility above and below the Telkwa remains excellent. It is raining at the time of writing this report so this may change.
A few steelhead have been caught this past week. Fish have been caught in water that is around 4' in depth and slightly faster.
Heavy sink tips are most definitely not the way to go. At the most use a type 3 tip. A floating line with a longer leader and a small fly (really small in some instances) has worked.
MORICE River
Just like the Bulkley River it is in excellent condition at the moment. A few fish have been caught on the Morice as well.
KISPIOX River
The Kispiox River rose by about 50 centimetres and is un-fishable at this point. Debris is coming down the Kispiox... Not ideal for the folks who are there this week for sure but the water is needed.
Fishing the Kispiox River as the water recedes is usually a fairly good bet. So keep an eye on the graphs over the next few days. This high water should flush out most of the dead pinks as well. Let's hope for some fantastic fishing in a few days.
SKEENA River
The Skeena River is borderline fishable in the Hazelton area. It has been fishing well this week in the Kitwanga / Cedarvale area. Again keep an eye on the graphs. If the water levels drop fishing may be good!
IF4 - International Fly Fishing Film Festival
Join us for a great time at Boston Pizza Smithers this Saturday September 28. Doors open at 6:30. Movies start at 7PM. Some appetizers will be served - a big thank you to the Upper Skeena Guide's Association for sponsoring this event.
We have a few tickets left so come and get yours at Oscar's or call us at the shop and we would be more than happy to hold some tickets for you!
Oscars - Smithers, BC Canada